Kina i ti ord

Jeg har arbejdet meget med kinesisk litteratur, og jeg har følt mig som en del af den bevægelse, der med held arbejder for at øge kendskabet til nogle af de fantastiske kinesiske forfatterskaber, som alt for længe er blevet overset i vores del af verden.

Selvfølgelig er ikke alle kinesiske bøger gode, men der udkommer cirka 50.000 titler årligt i det store land, og de har lavet bøger i mere end 3.000 år. Derfor er det ret sikkert, at de få bøger, der finder vej til det danske marked er gode. Bøgerne, altså. De danske oversættelser er som udgangspunkt intet mindre end fantastiske, hvilket meget langtfra er tilfældet med de engelsksprogede ditto. ‘nough said.

Jeg har været så heldig at arbejde med flere dygtige oversættere. Heriblandt Anne Wedell-Wedellsborg, Susanne Posborg og Sidse Laugesen.

Det følgende er en bearbejdet udgave af mit forord til bogen Kina i ti ord af Yu Hua.

Yu Huas forfatterskab blæste mig omkuld, da jeg første gang stiftede bekendtskab med det i 2013. På det tidspunkt havde At leve, Dengang Xu Sanguan solgte sit blod og Brødre allerede adskillige år på bagen, men forunderligheden ved disse bøger er den måde, de ophæver tiden på. Ikke alene står læseren uden for tidens ind­flydelse under læsning, men kontrasten mellem tidens frem­skriden i værket og karakterernes udvikling er som udvisket.

Den asiatiske fortælletradition kan virke fremmed for os i Vesten, selvom globaliseringen også her har haft det store viskelæder fremme og sløret de kulturelle forskelle. Ikke desto mindre er viljen til at føre historiens handling til sin logiske slutning et fremherskende træk hos Yu Hua, der står i modsætning til den vestlige læsers sædvanlige ønske om klarhed og forløsning for ­vores hovedpersoner.

Kina i ti ord kan i første omgang læses som en introduktion til Yu Huas omfangsrige og imponerende forfatterskab; en slags forudsætning for at forstå de koder, der udspiller sig som bag­tæppe for en række af hans romaner.

Derudover er denne essaysamling en lille, kulturel skat i sin helt egen ret. Den belyser et Kina i konstant og voldsom forandring, og den supplerer den meget hullede viden, jeg selv – i lighed, tror jeg, med mange andre danskere – mønstrer, når talen falder på kinesiske samfundsforhold.

Bogen er samtidig en førstehåndsberetning, fortalt fra gulvhøjde, om de personlige oplevelser, der ikke alene former en af vor tids største forfattere, men helt naturligt danner udgangspunkt for de karakterer, der befolker det faktiske Kina, og som næsten umærkeligt glider over i Yu Huas fiktionsunivers.

Foruden en masse anekdoter rummer denne bogs essays også en rå mængde faktuel data. Det er fx tilfældet med “Forskelle” fra 2009. Her er de tal, som angives, i sagens natur forældede nu ti år senere. Enkelte steder er tallene opdaterede i den danske udgave af bogen, men pointerne er stadig tydelige.

Hvad enten man læser Kina i ti ord for at blive klogere på Kina, på kinesisk litteratur, på Yu Huas forfatterskab i særdeleshed eller noget helt andet, skal den nok underholde, for det er først og fremmest det, Yu Huas bøger kan.