Jeg har arrangeret messedeltagelse, forfatterarrangementer, interviews og presseaftaler. Jeg har også undervist, modereret samtaler og holdt foredrag.
Bæredygtighed er en grundpille i alt, hvad jeg gør. Derfor var det en hjertesag for mig at redigere og introducere Bea Johnsons banebrydende bog Zero Waste til det danske publikum.
Jeg skrev forord til den danske udgave, og jeg har senere holdt foredrag om bogen, som har inspireret til omstilling i min egen tilværelse.
Da vi inviterede forfatteren til Danmark, faciliterede jeg events som foredrag, pressemøder, photoshoots og meet’n’greets.
Bea Johnson er fransk født, men bosiddende i Californien.
Her skal også udgå en tanke til oversætter, gourmand og levemand Steen Fiil Christensen, som vi mistede undervejs i arbejdet med Johsnons bog.
Jeg har været fast inventar på Bogforum siden messen faktisk fandt sted i Forum.
I mange år var jeg tovholder og praktiske gris i forbindelse med Forlaget Klims messedeltagelse.
I løbet af messen var jeg ansvarlig for den praktiske afvikling af 30-40 sseceneevents hen over weekenden på Rød Scene.
Rød Scene blev til i samarbejde mellem forlagene Klim, Modtryk, Information, Gad og enkelte andre i årenes løb fra 2012-2025.
Rasmus Welling og Sigurd Barrett i standen.
Jeg har deltaget som udstiller på Bogforum siden 2007. Men det er kun blevet til en enkelt selfie med Rasmus Klum.
Forfatter Martin Jensen og museumsinspektør Mogens Bo Henriksen efter en række veloverståede talks.
Den norske krimiforfatter Gard Sveen og hans danske redaktør har samme tøjsmag.
Jeg arrangerede en række klima-events med udgangspunkt i Andri Snær Magnasons forfatterskab. Blandt andet i samarbejde med Islands ambassade og besætningen på skibet ACTIVE.
Helga Hauksdottir, islands ambassadør i Danmark, Nanna Kalkar, oversætter, Andri Snær Magnasson, forfatter.
Jeg har arbejdet meget med kinesisk litteratur.
Da Yan Lianke besøgte Danmark i 2024 var det min opgave at arrangere rejse, pressetur og events. Blandt andet i samarbejde med andre europæiske forlag samt Bogforum, Politiken og LiteratureXchange og Dokk1 i Danmark.
Yan Lianke er blandt andet modtager af Hua Zhong World Chinese Literature Prize, Lao She Literary Award, Franz Kafka-prisen og Dream of the Red Chamber-prisen. Han bliver ofte nævnt i sammenhæng med Nobelprisen.
Jeg befinder mig lige godt på og bag scenen.
Oplæsning i forbindelse med LiteratureXchange med Sverre Kaels.
Oplæsningssession med improviseret musik på Teater Katapult.